AutoCamperRådet skrev i oktober 2019 en artikel omkring motorvejsafgift i Tyskland. Artiklen blev skrevet på baggrund af en henvendelse til den tyske ambassade i København.
På daværende tidspunkt blev det oplyst, “at motorvejsafgiften skal indføres i indeværende regeringsperiode. Denne er frem til 2021. Det blev samtidig oplyst, at motorvejsafgiften IKKE vil blive indført i 2019. Ifølge tyske beregninger kan afgiften derfor først indføres i 2020”.
Ny kontakt til den tyske ambassade
AutoCamperRådet meddeler i en ny artikel den 29. oktober 2019 at de igen har haft kontakt til den tyske ambassade i København omkring motorvejsafgift. Det blev oplyst, at Den Europæiske Domstol har afvist de tyske planer om indførelse af afgiften, da den anses som ulovlig.
AutoCamperRådet skriver endvidere at det tyske transportministerium nu er i gang med at undersøge andre muligheder, men der er stadig ikke nogle konkrete planer. Derfor må man konkludere, at vi også kan køre på den tyske autobahn uden afgift i 2020.
Du kan læse originalartiklen på AutoCamperRådets hjemmeside: Motorvejsafgift i Tyskland udskudt