Korrekt eller forkert parkering?

DACF modtager jævnligt henvendelse fra vores medlemmer med Autocampere, om bødeforlæg fra Euro Park. Senest har der været et langt opslag på Facebook. Disse henvendelser har vi bedt ACR om at kikke på.

AutoCamperRådet har derfor taget kontakt til Euro Park, hvor de anmoder om et møde. Her vil ACR gerne have en dialog omkring udfordringerne, og de mange forskelligartede begrundelser, bøder gives ud fra.

Vi ser parkeringsbøde med anvisning på, at parkeringen skulle ske over 2 pladser i længderetningen. Andre får netop bøder, fordi de har parkeret sådan, men kun måtte bruge en plads.

Samtidig ser vi svar fra Euro Park på, at det er ejerne af P-pladserne, som ikke skulle ønske større biler på deres parkeringspladser. Altså et ret broget billede, og som gør det svært at manøvre korrekt.

Du kan HER læse ACRs åbne brev til Euro Park.

Du kan følge forløbet på ACRs hjemmeside HER, hvor der er respons fra Euro Park og Biltema, Salling Group/Bilka og Dansk Erhverv


Tidligere artikelSucces på Autocamper Show i Fredericia
Næste artikel116 nye medlemmer – Flot resultat af DACF’s deltagelse i Autocamper Show i Fredericia