DACF er med til Ferie for alle og mange åbent hus arrangementer

Dansk AutoCamper Forening deltager på messen Ferie for Alle i Herning fra fredag 25. til og med søndag 27. februar samt ved en stribe af forårets Åbent Hus-arrangementer hos forhandlere af autocampere

– Vi oplever en støt stigende tilgang af nye medlemmer. Vi vil gerne fastholde og udbygge denne tilgang. DACF har i mange år været med på Ferie for Alle, og det er vi selvfølgelig igen i 2022. Vi tager også ud til mange Åbent Hus-arrangementer hos forhandlerne, fortæller Anne Norup, formand i DACF.

– Jeg håber, at bestyrelsen møder mange af medlemmerne i Herning. Og selvfølgelig også mange andre med interesse for autocamper-livet.

DACF træffes i hal K på stand nr. 8268. Rejsestanden er i hal J på stand 7204. Vi har kaffe på kanden og tid til en snak om livet i en autocamper, tilfører Anne Norup.

DACF har et godt tilbud til nye medlemmer, der tegner medlemskab under Ferie for Alle eller ved et af Åbent Hus-arrangementerne.

– Meld dig ind i DACF og vær med til at gøre en forskel. Jo flere medlemmer vi er i foreningen, jo større slagkraft har vi overfor myndighederne. Vi tilbyder et standardmedlemskab til kun 375 kroner for 2022. Det er en besparelse på 125 kroner, forklarer Anne Norup.

Du kan møde DACF ved Åbent hus-arrangementer hos en række forhandlere af autocampere her i foråret.

Du kan se og udskrive en samlet oversigt, med angivelse af forhandlere, datoer, tidspunkter og adresser HER. Så er du klar til at tage på oplevelser.


Tidligere artikelHar du lyst til at være AutoCamperRådets repræsentant i dit eget nærområde?
Næste artikelDACF er glade, men også trætte efter feriemessen