Autocamper Show er en messe, der er dedikeret til autocampere og det frie liv på 4 hjul. Udstillingen samler landets importører og forhandlere og tilbyder gæsterne en mulighed for at afsøge markedet for både vogne, udstyr og oplevelser – samlet på ét sted.
På Autocamper Show kan gæsterne udforske 200+ af de nyeste autocampere og camper vans og blive klogere på det uundværlige udstyr, der gør rejsen til en fantastisk oplevelse. Der er også mulighed for at tale med producenterne og forhandlere af autocampere og udstyr for at få yderligere information og rådgivning. Er bilen allerede i hus kan gæsterne finde inspiration til nye spændende rejsemål og booke sig ind ved de repræsenterede campingpladser, destinationer og turguides.
DACF er igen i år med på Autocamper Show i Fredericia.
– Vi glæder os til at møde både medlemmer og ikke-medlemmer til en snak om livet med autocampe, fortæller DACF-formand Anne Norup
Messens program inkluderer foredrag, workshops og seminarer, der dækker emner som valg af det rigtige udstyr, rejsefortællinger, kørsel og sikkerhed og vedligeholdelse og reparation af autocampere. Der er også forskellige underholdningsaktiviteter og konkurrencer for at gøre oplevelsen sjov og interaktiv for besøgende i alle aldre.
Autocamper Show finder sted hvert år i den første weekend af november og tiltrækker både erfarne autocampere og personer, der er nye til camperlivet. Messen giver en god mulighed for at opdage de nyeste trends og innovationer inden for branchen og er et must-visit for alle, der elsker at rejse og opleve naturen og nye steder på en fri og autentisk måde.
Udstillingen finder sted i MESSE C, Fredericia:
Fredag den 3. november kl. 11.00 – 17.00
Lørdag den 4. november kl. 10.00 – 17.00
Søndag den 5. november kl. 10.00 – 16.00
FØLG MED PÅ FACEBOOK OG INSTAGRAM
På de sociale medier deler Autocamper Messen ugentligt nyheder, information og rejsetips. Følg med på både Facebook og Instagram og vær opdateret
på alt lige fra oplevelsesrige bucket-list rejsemål og inspirerende sceneoplæg, til nye udstillere og billeder fra opbygningen.
Fra de to scener kan du blandt andet høre om:
ANJA ROBANKE I NORD SPANIEN
Anja vil fortælle om sin tur til Nord Spanien. Gennem fantastiske billeder vil hun vise hendes yndlingssteder, komme med fif og inspirere jer til at tage en tur til Nord Spanien.
Anja har rejst både i nord og syd, men det er den nordlige del af landet der har vundet hendes hjerte, med dets flotte og storslåede natur. Stemningen er ikke til at tage fejl af, når Anja indtager scenen med sine fantastiske billeder og eventyrlige fortællinger.
MED BILJANA TIL BALKAN
Når Biljana indtager scenen, er det med en inspirerende og nærværende fortælling om rejser til vest Balkan. En unik, og for nogle måske helt ukendt destination, der med dets flinke og gæstfrie befolkning og utrolige historie danner rammen om inspiration, nysgerrighed, oplevelsesrige stunder, sammenhold og fællesskaber.
Biljana deler ud af sin store viden om landet og guider dig til at finde de flotteste naturoplevelser og giver dig et indblik i landets mangfoldige historie og kultur. Hun vil også give råd til hvordan I kan opleve det autentiske Balkan ved at besøge lokalsamfundet; virksomheder, skoler, institutioner og ældrecentre.
Foredraget byder på humor og kommer desuden til at indeholde inspiration til ruteplan med seværdigheder, så der er ekstra oplevelser på vejen.
Rejseforedraget er for dig, der gerne vil vide mere om rejsemålet eller søger inspiration til at beslutte, hvor den næste rejse skal gå hen.
Med indsigt i kultur, destinationer og professionelt netværk på den pågældende destination, personlige rejseoplevelser og ekspertviden, giver Biljana et overordnet indtryk af rejsemålet, og hvad det har at byde på.
VIGTIGE OVERVEJELSER FØR DU KØBER CAMPER
Det kan være svært at vælge den rigtige autocamper, der passer til netop jeres behov nu og i årene frem: Størrelse, indretning, vægt, økonomi, ny eller brugt? Og der er meget mere du skal overveje – f.eks. behovet for udstyr, toilet og brus mm.
I dette oplæg tager Journalist Søren Dalsgaard dig med i en lærerig og givende snak om de vigtige overvejelser før købet af den første camper. Søren kører i sin 4. camper og han har arbejdet i camperbranchen. Derfor er han mere end klar til at dele ud af sine mange erfaringer, så I kan finde den helt rette camper til jeres behov.
DIGITAL OUTDOOR NOMADE GENNEM EUROPA
Cyklerne er monteret på campervanen, der er fyldt op med udstyr til ski, vandring og cykling. Der skal testes et liv som digital nomade og opsøges så mange outdoor-eventyr som muligt med familie, venner og partnere.
For Vanlife-nybegynderen, Isabel Benn Morgenstern, er plejer død, når hun for første gang i sit liv pakker et minimalistisk liv sammen og tager sit arbejde med på turen fra Silkeborg til Møn, Rostock, Bad Gastein, Saalbach/Hinterglemm, Zell am See, Kitsteinhorn, Lichtenstein, Lugano Søen, Iberia (Italiens cykel rivera), Malaga kysten og vandring på Fishermans Trail i Portugal.
Et spændende rejseoplæg med fantastiske oplevelser og erfaringer fra nomadelivet på fire hjul, gennem Europa.