Indtil videre får autocampere måske en mulighed for at parkere og raste i Kanalbyen.
– På det sidste udvalgsmøde i Bosætnings- og Turismeudvalget vedtog vi, at vi gerne vil have Kanalbyen stillede pladsen midlertidigt til rådighed indtil, at den ikke er solgte til anden side, og det skal være med de almindelige parkeringsregler og ikke campering, og så går jeg udefra der er en parkeringsafgift, da det er rimeligt.
– Vi har givet byrådsmedlemmerne, der sidder med i bestyrelsen besked på, at vi ønsker det, og det skal Kanalbyen have med på deres møde, og så håber jeg, at de siger god for den midlertidige autocamperplads igen, da det er rimeligt, siger udvalgsformand Susanne Eilersen (O), til fredericiaavisen.dk.
Hun peger på, at andre byer har etableret bynære autocamperpladser, og at disse pladser her havde en positiv indvirkning på handelslivets turistindtægter.
Senest har Thisted Kommune etableret en autocamperplads ved Thisted Havn og kun 100 m. til byens gågade og tæt på supermarkeder og specialbutikker. Selvfølgelig imod betaling. Det koster 150 kr./døgn at parkere og der kan tilkøbes el på alle ca. 15 pladser.

Kanalbyens bestyrelse bestemmer
I Kanalbyens bestyrelse skal man nu besluttet om de vil følge forslaget om at åbne op for autocampere, og om det i givet fald her bliver med eller uden betaling for parkeringen.
Susanne Eilersen så gerne at beslutningen om igen at lade autocampere parkere bynært i Kanalbyen blev taget hurtigt Debatten om for og imod autocampere her har kørt siden begyndelse af sommeren i år.
– Det er Kanalbyens bestyrelse, der bestemmer i den sidste nede, og selv om jeg er ærgerlig over, at det først nu måske bliver en mulighed, er jeg glad for at det nu måske bliver besluttet, siger hun, og peger på at autocamperfolket også tager  på ture udenfor sæsonen.
Efter nedlæggelsen af autocamperpladsen i Kanalbyen har man kunne se autocamperne søge andet steds hen, blandt andet ned mod Lystbådehavnen, der ikke er så bynær, og dermed ikke er en direkte indtægtskilde til bymidten på samme måde.


Tidligere artikelSpændende indlæg på Autocamper Show 2023
Næste artikelVinteropbevaring af autocamper