Københavns Autocamper Park er nu lukket og flyttet permanent til Sønderborg og omdøbes derfor til Sønderborg Autocamper Park. Pladsen åbner 1. juni 2024, men bookingsystemet er åbent allerede nu for reservationer til sæson 2024 (1. juni – 30. sept.). 20 medlemmer af Dansk AutoCamper Forening med autocampere (max. 8,5 m. camper incl. cykelstativ eller lignende) inviteres til gratis at være med til at åbne den nye autocamperplads i Sønderborg den 1. juni kl. 15.00.

For at få glæde af tilbuddet om en overnatning uden beregning fra 1. juni kl. 15 til 2. juni skal man sende information med navn, postnummer og by, mobilnr. og registreringsnummer til contact@kbh-acp.dk. Det er først til mølle-princippet, der bliver brugt i forbindelse med tilmeldingen. Ved tilmelding til indvielsen tildeles den enkelte en indkørselskode og et pladsnummer, som sendes per e-mail.


Tidligere artikelNy autocamperplads i Sønderborg
Næste artikelSøndervig Camping – autocamperweekend 26/4 – 28/4