Den svenske forståelse af forskellen på ställplats og autocamperplads

1628

Ifølge Husbil.se er der forskel på en ställplats og en autocamperplads. Førstnævnte er et let tilgængeligt landareal afsat til formålet til opstilling/overnatning i autocampere i kortere tid. På pladsen, eller i dens nærhed, er der inden for rimelig afstand adgang til tømning af afløb og påfyldning af vand. Pladsen er tilgængelig døgnet rundt.

Arealet til hver autocamper skal være stor nok til, at anbefalinger for afstand mellem enhederne under en overnatning overholdes. Mange pladser er strategisk placeret ved populære besøgsmål, golfbaner eller tæt på byens centrum. Bemandede parkeringspladser er ikke så almindelig, men det mest almindelige er, at man betaler i automat ved parkeringspladsen.
En autocamperplads derimod er en plads, der primært er beregnet til en autocamper/autocampere på en campingplads.

Den er under kommunal eller privat kontrol og er forsynet med faciliteter som sanitære servicebygninger, tømningsanlæg, vand- og el-tilslutning. Der er ofte tilknyttede kiosker, restauranter, aktiviteter etc. til disse pladser.
Noget tyder på, at de mange der i årets Camping Award deltog i afstemningen om den bedste stellplätz (læs artiklen her) ikke helt havde styr på forskellen mellem en autocamperplads og en stellplätz.

I Sverige kan man her på kortet finde gode såkaldte ställplatser og egnede autocamperpladser.


Tidligere artikelACR ingen indflydelse på valget af 2023s autocamperplads
Næste artikelTre broer på stribe i det sydfynske starter renoveringen i næste uge