Autocamperturisme er en voksende interesse blandt mange, men kan stadig møde misforståelser og fordomme i samfundet. En imagefilm kan spille en afgørende rolle i at ændre befolkningens opfattelse og øge accepten af denne livsstil. Med vores imagefilm har vi forsøgt at fortælle historien om, hvorfor stadig flere personer elsker autocamperturisme.
I Dansk AutoCamper Forening ønsker vi at vise, at interessen for denne ferieform tiltrækker en bred vifte af mennesker fra forskellige baggrunde og aldersgrupper. I filmen fremhæver vi de unikke fordele ved autocamperturisme, såsom friheden til at rejse, når og hvor man vil, og den uafhængighed, det giver. Vi fokuserer også på de stærke fællesskaber, der dannes blandt autocamperturister, og hvordan folk støtter hinanden og danner langvarige venskaber.
Filmen forsøger at imødegå almindelige misforståelser om autocamperturisme, såsom opfattelsen af, at det er en miljømæssig belastning eller kun for pensionister. Vi dokumenterer, hvordan autocamperturister kan rejse bæredygtigt, fx gennem brug af solenergi og ansvarlig affaldshåndtering.
I videoen har vi fanget autentiske øjeblikke af glæde og tilfredshed fra folk, der lever autocamperturistlivet. Man ser børn, der leger i naturen, par, der nyder solnedgange sammen, og ældre, der finder fornyet energi i deres eventyr.
I DACF håber vi , at filmen vil blive delt via sociale medier og opfordre folk til at dele den bredt i deres netværk. Herudover vil videoen blive vist ved relevante events, fx rejsemesser, autocampertræf og lokale arrangementer. Dette kan forhåbentlig skabe direkte engagement og debat om emnet.
Vi tror på, at vi med denne velproducerede imagefilm kan være med til at ændre befolkningens forståelse og øge accepten af autocamperturisme i samfundet. Men er dog klar over, at der stadig vil være personer, der syntes at vi, med de “de store køleskabe”, som de siger, er besværlige at forholde sig til.
Videoen giver en dybdegående indsigt i både historien og udviklingen af autocampere, og hvordan de i dag udgør en betydelig del af turismepotentialet i Europa. Imagevideoen, som varer ca. tre minutter, blev vist for første gang på storskærm for deltagerne ved familietræffet i Thyborøn. Videoen vil blive uploadet til YouTube og vil være en del af det materiale, som foreningen bruger til markedsføring.
Den lange version her
Den korte version her