Parkeringsbøder under vinduesviskeren og stigende betalingskrav har resulteret i en historisk indtjening for de danske kommuner. Ifølge nye tal fra FDM, bilejernes interesseorganisation, har kommunerne sidste år tjent over én milliard kroner på betalingsparkering, beboerlicenser og parkeringsafgifter. Dette er en stigning på hele 300 millioner kroner over det sidste årti, hvilket markerer en ny rekord. Men hvad ligger bag denne udvikling, og hvad betyder det for bilisterne?
Historisk indtjening – men hvorfor?
Det er ingen hemmelighed, at kommunerne lovligt kan tjene penge på parkering – dog kun under forudsætning af, at det ikke er den primære hensigt med parkeringsordningen. Ifølge trafikforsker Finn Kjær Christensen fra Aalborg Universitet er det ikke altid nemt at trække grænsen mellem indtægtsgenerering og trafikregulering. Han påpeger, at flere kommuner tidligere har indført ulovlige parkeringsordninger for at maksimere provenuet, som tilfældet med Bornholms Regionskommune, der måtte trække en parkeringsplan tilbage af samme årsag.
Københavns dyre takster
Københavns Kommune, hvor bilisterne i forvejen betaler nogle af de højeste takster i landet, er et godt eksempel på, hvordan parkeringsomkostningerne fortsat stiger. I en ny budgetaftale fra Københavns Borgerrepræsentation er der planlagt betydelige takststigninger i flere zoner. Den grønne zone, som dækker store dele af byen, vil se en stigning fra 25 kroner til 43 kroner i timen – en stigning på hele 72 procent!Samtidig vil betalingsparkering om søndagen blive indført, dog med den første time gratis, og der vil blive tilføjet 2.100 nye parkeringspladser samt flere ladestandere. Ifølge den fungerende overborgmester Lars Weiss (S) er disse tiltag nødvendige for at reducere forurening og trængsel, især fra udefrakommende biler.
Rekordmange penge til kommunekasserne
En undersøgelse fra FDM viser, at de danske kommuner sidste år tjente hele 1,042 milliarder kroner i parkeringsindtægter. Af dette beløb kom størstedelen – 755 millioner kroner – fra betalingsparkering og beboerlicenser, mens parkeringsafgifter bidrog med 287 millioner kroner. Indtægterne har været støt stigende siden 2014, med undtagelse af 2020, hvor pandemien midlertidigt reducerede trafikken.Selvom halvdelen af indtægterne går til staten, går resten direkte til kommunerne. For de fleste kommuner betyder det ekstra penge i kassen til diverse formål, mens enkelte, som København og Frederiksberg, risikerer modregning i deres bloktilskud, hvis indtægterne overstiger en vis grænse.
Hvem vinder og taber?
For bilisterne kan disse ændringer mærkes i pengepungen, og kritikken fra bilejernes organisationer som FDM lader ikke vente på sig. Chefkonsulent i FDM Dennis Lauge understreger, at reglerne er klare: Kommunerne må ikke indføre betalingsparkering for at øge deres indtægter. Men uanset intentionen bliver parkering en stadig større udgift for de danske bilister.Mens parkeringsordningerne måske hjælper på trafiktætheden og miljøet, synes det, at bilisterne – især i de større byer som København – bærer en tung byrde.
