Prisvindende Niesmann+Bischoff Arto 78 på Mercedes

186

Den nye prisvindende kompaktliner kan opleves på Camping Parken Hernings stand på Ferie for Alle!
Den bedste autocamper 2025: Niesmann+Bischoffs Arto er vinder af prisen som den bedste “fuldintegrerede autocamper over 95.000 Euro” (i linerklassen). Prisen blev overrakt af magasinet Promobil på campingmessen CMT Stuttgart i januar 2025. Det er de tyske forbrugere, der kårer årets autocamper.
Den nye Arto er en af de bedste kompaktlinere i verden. Her kombineres et elegant design og en dynamisk køreoplevelse med maksimal komfort, en moderne indretning, den nyeste teknologi og mange smarte og innovative funktioner. 

Selvforsynende liner på Mercedes
Arto er den første liner på Mercedes Sprinter og det lave AL-KO AMC-chassis. Det giver masser af opbevaringsplads i dobbeltgulvet og i den store garage i bag. Du kan være selvforsynende i lang tid med et bodelsbatteri på 150 Ah (kan opgraderes til 450 Ah), 660 W solceller, MPPT solcelleregulator og 3000 W inverter og 100 A oplader. Arto har også de største tanke i sin klasse: 300 liter ferskvand og 200 liter spildevand samt som ekstraudstyr et toilet med fast tank på 170 liter og en fast gastank på 50 liter.

Arto fås i to modeller
Den enkeltakslede Arto 78 er 7,82 meter lang, 2,4 meter bred og med en totalvægt på 4,5 tons. Planløsningen ligner iSmove 6.9 E, men med lidt ekstra rummelighed, specielt i køkkenet. Arto 78 har også den patenterede svingbare sofa, der både kan bruges som face-to-face og kan svinges om til to sikre selepladser i kørselsretningen.  
Den større Arto 88 er med tandemaksel, 9,06 meter lang, 2,4 meter bred, og en totalvægt på 5,5 tons. Planløsningen ligner Flair 880 med en meget rummelig indretning, separat toilet, separat bad og ekstern håndvask. Derudover åbner Arto 88 op for rigtig mange valgmuligheder, når det gælder køkken og garderobe. Siddegruppen er en anelse større end Arto 78.



Tidligere artikelCampingbranchen klar til stor messe i Herning
Næste artikelKom med på en unik autocampertur til Holland!