Spontantræffene arrangeres af Vera og Kurt, medlem 4409 samt Birgit og Finn, medlem 1213. Invitation som følger:
Kære medlemmer. Vi er klar til spontantræf, er I også det. Igen er det lykkes os at få tilladelse til at besøge Præstbjerg Naturcenter. Vi kan med glæde sige, at det i år ikke har været besværligt, at få tilladelserne, fordi vi har overholdt aftalen, som er: Vi kommer torsdag ved middagstid, og alle er kørt igen fredag kl. 12.00, (det er gældende for begge steder). SÅ HJÆLP OS MED AT OVERHOLDE DET!
Præstbjerg Natur Center
Naturen omkring Præstbjerg Naturcenter er storslået. Her er bakkede hede områder, egekrat, smukke udsigtspunkter, små skove og smukke søer. Den nærliggende Præstbjerg Plantage ligger lige vest for hovedvej 11 og er også et besøg værd. Tæt ved centret er der en legeplads, overdækkede madpakkehuse, bålsteder med grill, borde, bænke samt toiletter, der frit kan benyttes.
Rundt om søen og ud i naturen
Turen rundt om Præstbjerg. Søen er 1,3 km og går op og ned igennem det smukke hede landskab. Undervejs er der udsigtspunkter og bænke. Turen er handicapvenlig. Der er også tre andre afmærkede ruter fra 1,6 km til 2 km.
Momhøje Naturcenter
Her er plads til leg, aktivt ude liv på cykel, på gåben, som orienteringsløber, finde geocache (sidste nye er 3 refleksspor til natløb og et mysterium cache ved Momhøje Borgen) eller med sværd og skjold omkring Momhøje Borgen – eller du kan nyde den flotte udsigt fra Store Momhøj eller fra Borgen, sove i shelter eller bare nyde de græssende dyr i indhegningerne. Momhøje Naturcenter blev indviet i 2007.
Projektet blev planlagt af Ringkøbing Amt, med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Ringkøbing Amt og Videbæk Kommune. Området strækker sig over 80 hektar. Den sydligste del er tidligere brun kulsleje – som har efterladt de mange søer og det kuperede landskab. Momhøje er på 80 hektar, svarende til 120 fodboldbaner. En del af arealet er tidligere brunkulsleje, hvilket har skabt det spændende og varierede terræn – der er som skabt til aktiviteter. Her er også skov, hede og mose.
Der er handicapegnet sti på 1,3 km. Her er adgang for alle med bevægelsesproblemer, kørestole, rollatorer, barnevogne o. lign. Øvrige vandrestier, med variende længde, som trampestier og delvis på de eksisterende skovveje.
Handicap venlige stier/ ruter i Momhøje og Præstbjerg
Vi vil benytte dem til vores aktivitet. Vi laver ikke om på programmet. Det vil være uhøjtideligt med masser af hygge. Vi samles til medbragt kaffe kl. 15.00. Vi bager kagerne og tager noget grillkul med. Skulle der være en der har lyst til at tage lidt brænde med til bål så er det meget velkommen.
Kl. ca. 16.00 går vi en tur og ser på området. Ved 18 tiden vil vi forsøge at have grillen klar til brug. Så hvis du laver maden hjemmefra så spiser vi ca. 18.20. Ved Momhøje parkerer vi langs vejen og til højre på p-pladsen resten er forbeholdt de andre brugere. Ved Præstbjerg vil Kurt anvise p-pladser, så der også er plads til de øvrige bruger. Begge steder er der mulighed for at se den smukke natur. To steder der ligger så nær hinanden og dog så forskellige.
Vi glæder os til at se jer!
Vera & Kurt (4409) og Birgit & Finn (1213)
Adresser og datoer:
18. juni samt 13. august i Præstbjerg
Præstbjerg Naturcenter
Klejnstrupvej 2
7550 Sørvad
10. september i Momhøje
Momhøje Naturcenter
Kibækvej 19
9633 Kibæk
Print indbydelsen på PDF: Spontantræf Momhøje og Præstbjerg
Find også træffene her: Træf og eventkalenderen
Note! Vi gør opmærksom på at træffene naturligvis kun afholdes, såfremt at forsamlings forbuddet øges fra 10 til minimum 30 personer.