Karsten Brendstrup Hansen har de seneste 10 år fulgt 147 danske autocampere og ikke mindre end 286 personer til sommerfest i Osthofen. Osthofen er en mindre VIN by ved Rhinen, den ligger ca. 10 km. nord for domkirkebyen Worms, og ca. 75 km syd for Frankfurt am Main.
Ankom i god tid
Vinfesten strækker sig over 2 dage, det er en god ide at være på pladsen senest torsdag den 8. juli om eftermiddagen, måske endda allerede onsdag den 7. juli. Vinbonden Benny Lang siger altid, kom herop og drik noget god vin, istedet for alle de øl i drikker nede på festpladsen. Traditionen tro ankommer en del Tyske, Hollandske og Svenske autocampere – så det er en god ide, hvis vi har etableret os inden de ankommer på pladsen fredag.
Serviceplads i Osthofen
På byens festplads er der mulighed for at servicere camperen. Før man ankommer til pladsen, skal man derfor sørge for at have opladt batterier, tømt gråvand og toilettank, samt have fyldt ferskvandstanken helt op.
Servicer camperen før ankomst
Vær opmærksom på at der under vinfesten ikke er mulighed for at servicere camperen på Vingårdens serviceplads, og der er heller ikke mulighed for strøm. Gårdspladsen er under vinfesten fyldt op med bænke, borde, scene til “live musikanten”. Endvidere er der et mobilt køkken som lægger beslag på strømmen. Der er dog i det ene hjørne af gårdspladsen en lille træbygning, hvor der er indrettet 2 toiletter og en håndvask, men der kan ikke tømmes toilettank.
Cykeltur langs Rhinen ind til Worms
Vi plejer at få tid til en cykeltur langs Rhinen ind til Worms. Derfor er det en god ide at tage cykler med. Vær opmærksom på camperens vægt, hvis du også skal have vin med hjem. Tyskerne er begyndt med regelmæssige vægtkontroller.
Program for weekenden
Fredag
Fredag er der grillstegte fiskefileter “Zanderfllet” med diverse tilbehør, hertil drikkes ejendommens hvidvins produkter.
Lørdag
Lørdag eftermiddag arrangeres traktor‐vogn ture ud i vinmarkerne, og ved hjemkomsten går vi ind i ”probierstuben”. Her smager vi på de af ejendommens produkter, der er til salg. Man kan her udskrive en bestillingsliste, og vin man bestiller kan så afhentes søndag formiddag.
Lørdag aften serveres der dyre ragout (dyr af egen avl). Man kan også få en schnitzel. Dertil serveres ejendommens røde produkter.
Søndag
Såfremt EuraMobil fabrikken har åbent, så plejer vi at køre en tur derover om Søndagen. Deltagerne får besked herom senest juni 2021.
Pris for vinfesten
- Prisen for autocamperpladsen fra onsdag til lørdag er 8,00 euro
- Fortæring fredag 10-15 euro pr mand, afhængig af valg af ret
- Fortæring lørdag 10-15 euro pr mand, afhængig af valg af ret
- Vin koster begge dage 2 euro pr glas
- Søndag kan man købe super god vin til 4-6 euro pr flaske
Som turleder tager Karsten ingen betaling. Karsten får ved køb af x kasser vin 5% rabat som alle andre.
Tilmelding
Har du fået lyst at deltage i Vinfesten i Osthofen i 2021. Send da en mail til Karsten Brendstrup Hansen på: Karstenbh()outlook.dk
Øvrigt
I juni 2021 vil alle tilmeldte få tilsendt yderligere information om vingården og turen.
Lokation
Weingut Borntaler Hof
Benno Lang
Aussiedlerhof Lang
67574 Osthofen
Telefon +49 06242 1354
Email Borntaler-Hof
Website www.borntaler-hof.de
GPS N49.6999574 E8.298471
Turarrangør
Karsten Brendstrup Hansen
Dansk AutoCamper Forening medlemnr 2467
8381 Tilst
Email: Karsten Brendstrup
Her under kan du se en video fra Borntaler Hof. Videon er optaget på Borntaler Hof i 2012. Filmen er produceret af Jenny og Kai fra Camperfolket