AutoCamperRådet (ACR) opfordre til at alle udviser takt og tone overfor autocamperfolket og vice-versa. Autocampister bøt udvise forståelse for den berettigede kritik, som denne sommer har fyldt en del i pressen om autocampisternes brug af offentlige naturarealer.
ACR har derfor udarbejdet et sæt etiske spilleregler som i klartekst orienterer om ret og rimelighed, når det gælder autocampernes færden i naturen og på strandene.
Det etiske regelsæt, som er rådgivende overfor brugerne af autocampere, er udarbejdet i to versioner. Dels en lidt større og mere specificeret version, som interesserede kan downloade på ACRs hjemmeside, og dels en overskuelige folder, som markedsføres via bl.a. autocamperbrugernes medlemsforeninger, campingpladser, autocamperforhandlerne o.a.
ACR opfordre autocampisterne til kun at bruge seriøse hjemmesider og apps, som fortæller, hvor det er lovligt og hvor det er moralsk forsvarligt at overnatte. Flere repræsentanter for kommunerne landet over har i den forgangne sommer kritiseret, at autocamperne parkerer for natten på stedet, hvor det er uhensigtsmæssigt, og hvor både kommuner og lodsejere ikke er blevet spurgt, om det er ok at parkere her.
– Vi mener, at autocampisterne skal være opmærksomme på, hvordan pladsen for evt. overnatning er i forhold til offentlige stier, offentlige arealer og steder, hvor mennesker færdes, siger Hans Bækvang, formand for AutoCamperRådet.
Formanden for ACR oplyser, at der er flere end 100 havne og marinaer, hvor der er faciliteter, som kan bruges af autocampere og at der er ca. 360 bondegårdspladser, hvor der er op til tre pladser, og hvor der flere steder også er faciliteter. Mange campingpladser har også indrettet autocamperpladser både udenfor og indenfor bommen til fordelagtige priser og vilkår for autocamperturisterne.
Vil du overnatte udenfor de etablerede pladser opfordrer AutoCamperRådet til af efterleve disse enkle regler:
1. Gener ikke omgivelserne og forstyr ikke de fastboendes udsigt.
2. Parker ikke på en privatejet grund uden tilladelse.
3. Parker ikke, hvor det forhindrer de lokale beboere i at komme til deres ejendom.
4. Parker kun, hvor det er lovligt, og hvor der ikke er skiltet med forbud mod autocampere.
5. Udvis ikke støjende adfærd, mens du opholder dig på stedet.
– Det kan siges med ganske få ord: ”Holder jeg egentligt hensigtsmæssigt her med min autocamper eller er det bare fordi, det passer MIG bedst”?
– Vi opfordre til, at vi der har autocamperturisme som passion hver især kigger ind ad for at se, hvor vi kan blive bedre og evt. ændre adfærd. Og forhåbentlig smitter vi med det gode eksempel af på de af os, som måske ikke er så hensynsfulde i deres adfærd, siger Hans Bækvang.
ACR fastslår, at autocamperturisterne kan opnå megen goodwill ved at efterleve de etiske retningslinjer, som jo i bund og grund kun drejer sig om, at vi opfører os på en måde, at vi viser hensyn til andre og ikke nødvendigvis kræver vores ret.
FutoCamperRådet (ACR) er et samarbejdsprojekt, hvis formål er at fremme autocamperturismen i Danmark ved at tiltrække en større del af den voksende autocamperturisme i Europa. Rådet er uafhængigt af kommercielle interesser og dets medlemmer er Dansk AutoCamper Forening, DK-AutoCam og Campervenner.
ACR er et rådgivende overfor kommuner, institutioner, turistorganisationer, handelsstandsforeninger og andre, der ønsker at oprette sådanne pladser.