Fredag den 3. november 2023 i Fredericia Messecenter – Camp C i hygge- loungen – vil de godt 300 gæster nok ikke glemme lige med det samme. Her fik vi besøg af komiker og entertainer Jan Svarrer, der med sin guitar spillede, sang, og snakkede og hoppede rundt i sit hverdagskomiske sammensurium af tilværelsens ulidelige genvordigheder. Alt sammen sponseret af Dansk AutoCamper Forening. Og Jan fik virkelig skruet op for morskabstemperaturen, og latteren ville næsten ingen ende tage hos publikum, da han med sin krop gav den som ”den menneskelige rytmeboks”. Og som med bukserne trukket godt op om livet og en krop, som skruet ned i en trikot, ville jubelen ingen ende tage.
Jo, Jan Svarrer kan det hele – musiker, foredragsholder, skuespiller, komponist og tekstforfatter – men først og fremmest har han etableret sig som en af landets bedste og flittigste komikere.

Og latteren kunne næsten ikke finde vej til stopknappen i Fredericia Messecenter, da han med det ene nummer efter det andet væltede camperloungen med sin ustyrlige kropskomik, underspillet deadpan-humor og finurlige tekster.
Faktisk er Jan uddannet som Cand. Mag. i dramaturgi på Aarhus Universitet med speciale i kulturpolitik fra 1997-2002. Han kommer fra Esbjerg, hvor han også har spillet med i Esbjerg Revyen fra 2017-2021. Og så er han tidligere kendt fra Radio og TV, bl.a. med en årlig medvirken i Sommersang i Mariehalen fra 2010, skuespiller på diverse reklamefilm, konferencier på musikfestivaler mv. bl.a. Smukfest, Tunø Festival, Varde Open Air, Tivoli Friheden o.m.m.

Og nu er han så også kendt som underholder for de mange campister, der overnattet på Fredericia Messecenter i forbindelse med årets Autocampershow. Og det takket være Dansk AutoCamper Forening, som havde sponseret showet med Jan Svarrer.
Vi fik alle en unik fællesoplevelse. Noget som vi måske i livet er blevet lidt fattigere på i dagens Danmark. Og mon ikke vi alle kunne gå derfra med erindringen af en sjov aftens, som fik rystet os lidt sammen. Under alle omstændigheder er det godt at få grinet igennem, og nok også sundt at more sig. Man siger, at det at more sig skaber overskud, positivitet og livsglæde. Og på publikum så det ud som om, at det virkede.


Tidligere artikelDer er fart på salget af autocampere
Næste artikelMange nye medlemmer til DACF